Biografi

af: Webmaster | Uncategorized

I 2005 udgav Tokio Hotel deres første single, Durch den Monsun, og blev på rekordtid mega stjerner i hjemlandet Tyskland. Bandet udsendte kort tid efter deres første album “Schrei”, hvor de også udgave singlen “Schrei” fra. Tokio Hotel tog på stor Tysklands turné i 2005, og spillede i udsolgte idrætshaller over hele Tyskland. Bill, Tom, Georg og Gustav kunne pga. deres kæmpe success ikke længere gå i normal skole.

Bandet vandt også et par priser i 2005, bl.a. en Comet og Bambi award.
Tokio Hotel blev i starten set som et one-hit-wonder, og ingen regnede med den success bandet ville få i 2006.

2006 blev et stort år for Tokio Hotel’s karriere. De startede året med en stor Tysklands turné, som var fuldstændigt udsolgt. De blev dog nødt til at aflyse et par datoer, da Bill fik stress. Han og resten af bandet var dog klar igen, da der var ECHO awards i Berlin. Der snuppede bandet lige prisen “Newcomer of the year”, en af de mest prestigefyldte awards i Tyskland. Bandet optrådte også til showet, med deres nye single “Rette Mich”. I april tog bandet endnu en gang på turné, og denne gang bragte det dem også til andre lande, såsom Holland, Østrig og Schweiz. Overalt hvor bandet dukkede op, var der massehysteri. Bandet fik fortsat meget kritik i Tyskland, mest for at være et “Teenieband”. Drengene fra Tokio Hotel var dog ret ligeglade, da de blev ved med at vinde den ene pris efter den anden i 2006. Hele 16 priser blev det til.

Bandet udgav i foråret en ny udgave af “Schrei”, kaldet “Schrei – so laut du kannst”. Cd’en indeholdt 5 nye sange.

I sommeren 2006, tog drengene endnu en gang på turné, denne gang for at spille på diverse open airs i Tyskland. Dette var nok den mest succesfulde turné drengene endnu havde spillet. De var hovednavne overalt, og fansne lå i kø i flere dage for at se bandet optræde. Tokio Hotel spillede også deres første koncerter i Paris, hvor der var massehysteri over dette tyske band. Pludselig begyndte franske piger at ville lære tysk i skolerne!

I efteråret besøgte bandet, efter stor efterspørgsel, Rusland. De spillede en koncert i Moskva, som var komplet udsolgt. Folk begyndte at indse, at Tokio Hotel var kommet for at blive…

2007 blev året hvor Tokio Hotel for alvor fik slået sig fast som et stort navn. De startede året med at udgive singlen “Übers Ende der Welt”, fra deres nye album “Zimmer 483″. Bandet lavede en masse promo i Tyskland hvilket tydeligvis gav pote, for da de annoncerede deres nye “Zimmer 483 – Live in Europe tour”, blev mange af de tyske datoer udsolgt inden for få dage. Fordi deres scene tog længere tid om at blive lavet, blev bandet dog nødt til at udskyde nogle datoer. Turnéen bragte dem til lande som Frankrig, Schweiz, Østrig, Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Bandet udgav singlen “Spring Nicht”, som handlede om selvmord. Videoen til sangen fik meget kritik, da man ser Bill springe ud fra en bygning. Det havde dog ingen effekt, da singlen strøg helt til vejr i Tyskland og Frankrig.

I maj måned udgav bandet deres første engelsksproget album “Scream” (eller “Room 483″ tysk titel). Albummet var en samling af deres bedste sange fra deres 2 tyske albums. Med den nye udgivelse, tog bandet på en stor promotion turné igennem hele Europa. De besøgte bl.a. Spanien, Italien, Sverige og Frankrig. Midt i juni spillede Tokio Hotel deres første koncert i London. Det var dog ikke den success de havde håbet på, for mindst 85 % af publikummet var fans fra hele Europa, og ikke englændere. Da rygtet havde spredt sig om at bandet skulle spille en intim koncert for kun 400 fans, tøvede fans fra Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og ikke mindst Danmark ikke. Koncerten var også Tokio Hotel’s første koncert kun på engelsk.

I efteråret besøgte bandet efter massiv efterspørgsel Israel. Der havde været en stor underskriftsindsamling dernede, som så var blevet afleveret på den tyske ambassade. Bandet besøgte derfor Tel Aviv for at spille en koncert der. Masser af tyske medier fulgte nøje med, da dette var første gang nogensinde, at et tysk band skulle spille en koncert der, på tysk. Grundet den store fanbase skete der et uheld før koncerten, da en barrier væltede, og sendte et par fans gennem en glasrude. Bandet har ikke siden besøgt Israel, og mange tror at det skyldes det overvældende hysteri. Andre mener dog at bandet har modtaget dødstrusler pga. deres optræden der.

Bandet sluttede 2007 af med først at vinde deres første MTV European Music Award nogensinde, nemlig som “Best Inter Act”. Derefter afsluttede de deres kæmpe turné i Essen, hvor de spillede for en udsolgt hal.

COMING SOON:

SUPPORT!



Stem på "Lass uns Laufen" på Boogie listen!!


RADIO-OH!





Official FC'S







SPOTLIGHT



Humanoid Fanbox [Tysk] KØB
Humanoid Fanbox [Engelsk] KØB


Stats





©2009 tokiohotelfanclub.dk

Impressum




Site © tokiohotelfanclub.dk | Design © Julia Greco & tokiohotelfanclub.dk
Tokio Hotel Logo & Trademarks © Universal Records.